Der skal nok være nogen i Coop Danmark og Salling Group, som holder et godt øje med nyt fra konkurrencemyndighederne her i de første dage af januar.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens fusionsenhed behandler nemlig for tiden Salling Groups køb af hele 35 butikker fra Coop Danmark - en handel, der blev annonceret i slutningen af juni sidste år.